Sikken voldsom trængsel…

Hvis vi lagde tæt i øster Hurup, ved jeg næsten ikke hvad vi skal kalde det i Hals.

Adskillige både sejlede om kap i det sidste stykke Kattekat, også fordi vi ville nå ind, inden en stor containerskib, der kom sejlende agter, indhentede os.

Vi nåede i havn lige på det rette tidspunkt. Vi fik den absolutte sidste kajplads. Der efter var det lag på lag. På et tidspunkt var der 4 store sejlbåde uden på os, danskere, svenskere og nordmænd. Heldigvis lagde de spring ind, så vi ikke blev fuldstændigt kværnet til glasfiberstøv.

Lag på lag i Hals

Hals

Tætpakket i Hals

Efter at have talt med havnefogeden, fandt vi ud af at der ville være et kæmpe kræmmermarked dagen efter. Vi bestemte os for at vi ville ligger over dagen efter, så vi kunne se det.

Den vandskrække pirathund!

Max er en Coton de Tulear også kaldet bomuldshund og hans race stammer oprindeligt fra Madagaskar. Der var de i tidernes morgen rottefængere ombord på piratskibende. Det ved Max bare ikke.
Han bryder sig bestemt ikke om at sejle. Slet ikke når det gynger, som vi havde lidt af fra Hadsund til øster Hurup. Han har rent faktisk også svømmehud mellem tæerne.

Vi havde på forhånd hørt at der kunne være lidt trængsel i øster Hurup. Det passede! Især nordmændene og svenskerne synes godt om den. Vi måtte lægge os midlertidigt uden på en stor motorbåd.

Heldigvis lå der en mindre båd inde i et hjørne og da ingen af de store kunne komme der ind og da der også var rimeligt lavvandet, fik vi pladsen. Der var dog temmelig meget flytten rundt på diverse både, inden vi kom på plads.

Dæksdrengen – den oprindelige, hentede nye forsyninger af drikkevarer, med trækvogn. Skibshunden fik også en tur.

Max i trækvogn

En rigtig dejlig solnedgang hilste os godnat.

Solnedgang i øster Hurup

Regn, regn, regn!

Det startede med lidt små drypperi fra morgenstunden. Damerne tog regnfrakke og paraplyerne med og gik ned i byen for at handle. Vi satsede på at kunne finde en butik, der trods søndag havde åben. Det gjorde vi. Fik handlet og gik turen tilbage i næsten tørvejr. så tog det fart og en overgang stod det ned i stænger. Der er en hvis hygge ved at høre regnen tromme på cockpittets telttag, men i længden bliver det lidt træls, sagt på godt jysk.

Ret meget andet skete der vist ikke den dag 🙂

Dovne hund!
Hvorfor stå op når man ligger lunt og godt under fars dyne

Så træt

De kom listende om natten!

Vågnede op til endnu en dag og den friske luft, blandet med duften af friture og de hårdt arbejdende grill pigers frustrationer.

Mariager

Der havde været hærværk om natten. Ikke hos os, men lige ved siden af os og vi havde intet hørt. Godt nok hører den yndige kahytspensionist intet, når hun tager lydforstærkerne ud af øregangene. Jeg hører intet, da jeg propper lydisolerende skumgummidimser i mine, for ikke at ligge vågen til gemalens meget tunge og yderst larmende ind- og udåndinger. Gemalen er solidarisk og propper derfor også ørepropper i sine ører. Han påstår godt nok at jeg snorker, men den tror jeg ikke på 😉 – altså vi havde absolut intet hørt.

Hærværkspersonerne havde proppet sekundlim i alle nøglehullerne. De havde afbrudt både vand og elektricitet. Hvem i alverden har fornøjelse ud af at gøre dette? Der blev ringet efter både låsesmed og elektriker. De dygtige piger knoklede på og snart havde de igen gang i butikken. Disse piger kommer bestemt ikke sovende til deres løn.

Jens og jeg overlod Jawi og Max til bedstemor og tog ind for at se saltsyderiet. Det var da meget interessant og havde vi nu villet have et saltbad, havde de sikkert været pengene værd. Jeg synes de burde dele entreen op i dem der vil saltbade og dem der bare vil se udstillingen. Nå men vi fik købt nogle yderst velsmagende og krydrede sydesalte, som allerede er afprøvet i kabyssen.

Saltsyderiet Mariager

Meget smuk fender

Da vi kom tilbage til Jawi, besluttede vi os til at forlade Mariager og sætte kursen mod Hadsund. Vi ville ikke risikere at de før omtalte hærværkspersoner, ville finde det mere spændende at gøre grimme ting mod Jawi.

Hvad har du bedstemor? Er det noget til mig?

Ja – det var det vist!

I Hadsund Lystbådehavn fik vi en dejlig plads og Kahytspensionisten hentede straks “tag selv og læg pengene i kassen – vi stoler på dig” is. Det var ikke så tosset i den varme.
Efterfølgende fik vi vasket og tørret 4 maskinfulde vasketøj. Så slap vi for at vende trusserne.

Smukke Mariager Fjord.

Fortsatte fra Udbyhøj Havn Nord til Mariager. En lang siksak sejlads, men meget smuk tur.

Sø køer

Dania

I Mariager lagde vi til helt inde ved is- og grillbaren, bag et stort smukt træskib.  Frokosten bestod jo derfor af lidt godt fra butikken 🙂

Vi har fra starten lavet den regel at vi skiftes til at lave aftensmaden. Kahytspensionisten står for den traditionelle danske mad med kartofler og gerne brun sovs. Skibskokken/Styrmanden tager sig af det lidt mere alternative, som marineret mørbradbøffer med vilde ris og kogte speltkerner, eller kalkun gullasch med pikant krydderi, grønne asparges og kokosmælk. Kaptajnen/ukampdygtig dæksdreng flotter sig og inviterer damerne ud at spise, sådan laver han bedst mad.

Nu var det så ham der “lavede mad” til dagens frokost, så derfor fik han dispensation fra aftensmaden. Den bestod så af pålægsfad og rugbrød.
Det blev da vist også til en lille is, lidt senere. De købes jo lige hos nærmeste nabo.

Kaptajnen er dog ikke den eneste skadede, skønt styrmanden/skibskokken er knap så alvorligt. Hun har haft næsen for langt fremme – igen.
Ræverød, hævet og skallende, med begyndende sår og gule pletter, ligner den – næsten – noget som W C Fields kunne have stået model til. Heldigvis fik jeg sammensat et nødhjælpskit på Mariagers apotek, der både skulle rense, hele, opbygge og forebygge. Fremover hedder det en fed, hvid faktor 50 creme smurt tykt og lysende på herligheden, samt en bredskygget kasket.

om aftenen havde vi et af Danmarks smukkeste solnedgange.

Solnedgang i Mariager

Solnedgang i Mariager

Det kære internet!

Årsagen til at logbogsskriveren er langt bag efter med loggen er, at det har knebet gevaldigt med at få internetadgang. Ikke alle havne har trådløst internet. Nogle har det, men så virker det ikke. Andre virke on-off. Der ud over har vi faktisk Oister Mobilt Bredbånd, men hvad hjælper det når der ikke kan skabes forbindelse pga. manglende dækning.

Takket være min mor – den dejlige kahytspensionist – som skriver notater i sin kalender hver dag, kan jeg med hendes stikord, genkalde dagenes begivenheder. Tak mor 🙂

Nå men, nye planer er lagt og vi sejler tilbage til fastlandet.

Udbyhøj ænder 🙂

Udbyhøj Nord

Vi tog afsked med Anholt og satte kursen mod Udbyhøj Nord, en dejlig ny renoveret lystbådehavn i indsejlingen til Randers Fjord. Dejlig sejltur, men den lille skibshund har endnu ikke vænnet sig til, at vandet ikke altid er fladt og at Jawi kan finde på at vugge op og ned i bølgerne. Han bliver ikke søsyg, men ryster og puster meget. Helst vil han ligge i arm og gemme sig. Gad vide om han nogensinde bliver dus med det. Vi har endda forsøgt med magnetarmbånd mod kvalme og søsyge, men er ikke helt sikker på at den også virker på små hunde 🙂 De ved jo ikke at de skal tro på de virker.
Efter fortøjring skynder vi os lidt at få den lille hund i land, så han kan lette ben, lægge et par hunde høm høm’er og få læst havneavisen. Straks pote nr. et rører landjorden er han frisk som et forårskid.

Max med armbånd

Selvom kaptajnen nu sejler som en brækket arm, klarer han det meget fint. Dog er styrmanden (mig), som i forvejen er halvvejs arbejdsløs pga. en ret nyanskaffet selvstyrer, sat ind som vikar for en stor del af dæksdrengens arbejde. Hun kan finde på at brokke sig lidt, men jeg synes nu hun generelt klarer det ret godt.

Arme mand!

Home alone!

27 gr. Celcius. Anholt er et ferieparadis. Stranden er fyldt med mennesker.

Passagerne på bådene omkring os er rigtig søde og deltagende og meget hjælpsomme. De spørger jo selvfølgelig til den vingeskudte.
Jeg finder alternative måder at få skibshunden i land og om bord. Han er ikke glad, det foregår ikke helt på samme måde som ellers. Efter nogle gange, er han træt af mig og jeg må jagte ham rundt på båden, når han skal i land.

Når man savner far, er det godt at have snuden i hans håndklæde

Min mor er jeg er dejligt ufornuftige og skifter den sunde frokost ud, med en gammeldaws isvaffel med flerfarvet børnescoop is. Max elsker også is i varmen.

Anholt Havn

Anholt Havn

Anholt Havn

Anholt Havn

Da færgen ankommer fra Grenå, står Max og jeg og modtager patienten. Jeg ved ikke hvem der er mest glad for gensynet – kaptajnen eller skibshunden.

Kahytspensionisten byder velkommen med gammeldags pandehakkebøffer med bløde løg, kartofler og brun sovs. Lige noget der passer både mand og hund.
Sverigestur bliver det så ikke til. Jens skal til kontrol om 10 dage.

Der må lægges nye planer.

Farvel Sverige – vi ses nok en anden gang!

Efter en hurtig morgenkaffe, tog vi med færgen kl. 8.00. Vi valgte at tage af sted alle mand. Hele besætningen og skibshund. Så vidste vi hvad der skete og vi fik en færgetur ud af det.

Max trøster

Anholt set fra færgen

Vi sejlede tæt forbi havvindmølleparken

Havvindmøller

Fra færgen bestilte jeg en taxa, der skulle holde klar til at køre os fra færgen til Sundhedshuset i Grenå. Det gjorde den også.

Kaptajnen blev sendt i røntgen.

Dommen: Håndleddet er brækket!

Det havde de så ikke lige mulighed for at gøre noget ved i Grenå!
Jens skulle videre til Randers Sygehus.
Resten af besætningen skyndte sig at kalde en taxa og tage med færgen tilbage til Anholt. For hvor finder man lige en overnatning, når man har hund med.
Jens blev sendt med Falck til Randers og vi fik fornøjelsen af en sejltur retur til Anholt.
I Randers blev armen sat på plads af en bomstærk grønlænder og pakket godt ind i gips. Hospitalet var flinke og satte ikke Jens på gaden, men tilbød ham en overnatning på sygehuset.

Et par tusinde kroner fattigere (færgen er ret dyr), en masse besvær og en midlertidig handicappet kaptajn og endnu værre – skibsdreng.

Godt man ikke er øbo til daglig!

Da vi kom tilbage til Anholt, viste det sig at der har været endnu et uheldigt tilfælde på nabobroen. En mand har fået et ildebefindende, med mistanke om et hjertetilfælde. Heldigvis er en af sejlerne læge og er hurtigt på stedet. Han afhentes af øens ambulance. Vi håber selvfølgelig at det ikke er noget alvorligt.

Knæk og Bræk….

Er et udtryk der anvendes i skuespillerverdenen, når man ønsker nogen held og lykke.

Da vi stod op mandag morgen, vidste vi ikke hvad dagen ville bringe.

Efter at have kigget på adskillige vejrudsigter, besluttede kaptajnen sig for at udsætte Sverigesturen en enkelt dag. Vi skulle have en dase dag på Anholt.

Kahytspensionisten, skibshunden og jeg gik en tur langs øst stranden, men inden vi nåede ret langt begyndte det at regne lidt. Nå det stoppede sikkert snart. Det gjorde det, men kort tid efter regnede det kraftigt og vi blev godt våde.

Udsigt til Bagsværd
Kahytspensionisten og skibshunden

Max i kanten af Kattegat

Vi gik tilbage på Jawi, og fik et ordentligt knald – et tordenskrald der fik Max til at hoppe og der efter ryste af skræk.

Damerne hyggede sig med kortspil, mens regnen trommede på taget. Herrerne fik sig en lille lur imens. Da regnen stilnede af trængte skibshunden til at lette ben, så dæksdrengen Jens tog ham under armen for at bære han ned at trappestigen, da stævnen stak et godt stykke op over flydebroen. I mens skulle vi to andre lave frokost. Om det var regnglatte trin eller stigen der skred, vides ikke med 100% sikkerhed, men der lød et brag for ude.
En klagende mand der holdt om sin arm og en betuttet hund der sad og så undrende ud, samt en væltet stige, var det syn der mødte mig, da jeg skyndte mig for ud.
Nå men skibsdrengen afslog al hjælp, der skulle tisses. Til ilende sejlere og jeg kiggede bekymrede efter dem, da de fortsatte hen ad broen.
Senere da de vendte tilbage, kunne jeg se at armen så meget mærkelig ud. Jens indrømmede at det gjorde lidt ondt, men nu ville han have sin frokost.

Jeg fik så ringet til ø lægen, som bad os komme så han kunne kigge på den. Da der var rigeligt langt at gå, ringede vi efter Anholts eneste taxa. Denne blev kørt af en turist, da den lokale taxadame var på fastlandet og få lavet en rodbehandling. Prisen for den tur var 75 kr. pr. person, uanset turens længde.
Lægen undersøgte armen og konstaterede, at der var nok noget brækket, men den skulle naturligvis røntgen fotograferes.

Det havde han ikke udstyr til. Den flinke læge kørte os der efter tilbage til havnen, han skulle alligevel kigge efter en pakke, der skulle komme fra fastlandet.

Inden da havde han lavet en rekvisition til Sundhedshuset i Grenå. Dvs. Jens skulle med færgen kl. 8 tirsdag morgen, styrte med en taxa fra havnen og der til. Sige at han kom fra Anholt, så ville han komme forrest i rækken, så hvis han var heldig og det bare var en forstuvning, kunne nå den eneste færge retur, kl. 13.00. Det skal lige siges at færgen der sejler kl. 8, først er i Grenå kl. 11.00.

Stakkels kaptajn – han får nok en lang nat

Er Anholt en sydhavsø? Hvid sandstrand, klart søgrønt vand, dejlig solskin, badenymfer og strandløver, feriestemning og turistvarer, overpriser hos købmanden, samt salg af is fra mere eller mindre alle butikker og spisesteder langs havnekajen. Den stemning og det syn mødte os da vi stak agterstavnen ind i havnen på Anholt. Det allerstørste indtryk var dog masteskoven. Sejlbåde i alle typer og størrelser, sad som fluer på et fluepapir, klistret tæt op ad hinanden. Alle med en line agterud til enten en hækbøje, eller et hækanker.

Stranden på Anholt

Max og Jens på stranden

Aftensol over Anholt Havn

Vi sejlede fra Egense kl. 7.00 og havde en ret behagelig sejltur. Også Kattegat viste sig fra den pæne side. Det gyngede selvfølgelig lidt og den stakkels skibshund, følte at nu går verdenen da vist under og sad rystende, med et bedrøvet udtryk og hyperventilerede af skræk.

Da vi sejlede forbi Salt og Peber, så vi en sunken sejlbåd, hvor næsten kun masten stak op. Forhåbentlig er ingen menneskeliv gået tabt.

Vi nåede Anholt kl. ca. 14.00 lagde os først for enden af en af broerne, for lige at sondere mulighederne og lure af, hvordan man sætter et hækanker eller bruger en hækbøje. Det havde vi aldrig prøvet før. Hurtigt var der nogle der anbefalede os en plads og tilrådede os at bruge den, da der hurtigt ville komme flere sejlere ind.

Ganske rigtigt. Hen på eftermiddagen, kom der både i en jævn strøm. Hullerne blev fyldt ud og snart var det lag på lag uden på hinanden ved broenderne. Efter ankomsten, gik min mor (kahytspensionisten), Max og jeg over og købte en stor dejlig is, mens kaptajnen stressede af på båden. Strålende solskin og sydhavsvarme. Efter planen fortsætter vi til Sverige i morgen, nærmere bestemt Ængelholm i Skåne. Min mor og far arbejdede der, på det tidspunkt jeg blev født, så vi ville gerne se stedet igen. Efter en fantastisk solnedgang, gik vi trætte til køjs.