29 / 30 Juli 2006 Småting

Har været her hele weekenden. Fået lavet diverse småting og har været på vores 2 sejltur. Gik let på bunden en enkelt gang. Dejligt vejr med høj solskin

26 Juli 2006 Endelig ud at sejle

Endelig har vi været ude at sejle. Fin vind og det gik godt med at komme ud af sejlrenden. Sejlede over på højde med Skaven og havde både storsejl og forsejl oppe. Hun lystrer roret rigtig fint. Kastede anker ved den orange bold for enden af sejlrenden til Bork havn. Stegte gode oksebøffer med kartofler og bearnaise sauce – vi skulle jo lige fejre vores første sejltur i JaWi. På vej ind gik vi dog mod bunden. Det var lige før selve indsejlingen, så nu ved vi at vi skal holde mere til styrbord.

3.JPG   billede0490_thumbnail-1.jpg

19 Juli 2006 ” Skibs ” stegepande

Var her kl ca 18,00. Jens Kr fik startet på at lave strøm og jeg begyndte at slibe og spartle den blå kant på båden. Lavede aftensmad i den ny indkøbte “skibs ” stegepande. Fik snakket en del med naboerne, som gav gode råd om hvordan vi skal sejle. Dejligt solskin – utrolig sommer vi har i år. Vi glæder os til sommerferie, hvor vi får mere tid til at være her.

jawi-042-1.JPG jawi-043-1.JPG

16 Juli 2006 Maleri

Vågnede kl ca 7,30 til endnu en strålende solskinsdag. Der var faldet en masse dug, så det varede nogen tid før båden var tør.

Jens Kr fik ordnet en del af alle de småting der manglede. Bl.a. fik han tætnet ved masten, så det ikke længere kan regne ind. Jeg fik malet et lille billede med motiv her fra Bork Havn, dog iblandet en kunstnerisk frihed. Gik til købmand og fik købt lidt til aftensmad, hvorefter vi tog hjem for at gøre klar til en ny arbejdsuge.

15 Juli 2006 Pizza

Ankom til JaWi kl ca 19,00, med en pizza til deling, købt på Peal Harbour her ved havnen – ikke at anbefale. Trods en pris på 65 kr, var den slatten, med dåsechampignons, dåse – rød peber og temmelig smagsløs. Havde vi ikke bedt om at få hvidløg på, tror jeg ikke at den havde smagt af noget som helst.

Vi gik tidligt i seng. Jeg var træt efter en lang fredag aften, hvor jeg solgte øl til Lars Lilholtkomcert på Lønborggård ( rigtig god aften ), samt at ryddet op efter koncerten, lørdag formiddag. Dejligt at blive vugget i søvn.

   60_thumbnail-1.jpg

8 Juli 2006 Man sover som man ligger

Hvor har jeg sovet elendigt. Jeg tror jeg har lagt hele natten med strakte ben og vågnet hver gang jeg skulle vende mig. Jeg der plejer at kravle sammen. Det var der ikke rigtig plads til. Så i nat vil vi prøve ar sove i sidekøjerne, der er heller ikke helt så varmt.

Jens Kr hentede rundstykker og efter morgenkaffen kørte vi hjem for at få et bad. Havnefogeden har glemt at give os en nøgle til havnens bruserum/ toilet. Jens Kr fik handlet lidt diverse til båden og jeg fik samlet lidt mere sammen og vi tog ud til båden igen. Jens Kr har trukket kabler m.m og jeg har skrubbet agterdækket fri for snavs og olie med super 10 og svabet resten af båden

7 Juli 2006 Første overnatning

Fik pakket diverse ting og tog til Bork ved kl va 17,30. Skulle for første gang sove i båden. Selv om havgusen var drevet ind over land, var vejret stadig fint/ lunt. Lavede røde pølser og kartoffelmos ( pulver ) til aftensmad. Da vi skulle til at spidse, kom jeg i tanke om at vi ikke havde fået resten af bestikket med. Vi havde en spidseske og to teskeer, men det kan man fint spidse kartoffelmos med 🙂

Det var hyggeligt at sidde om aftenen, med fyrfadslys og petroleumslampe tændt og lytte til radioen. Kravlede til køjs med nye dyner og puder kl ca 22,00, spændt på hvordan det ville være at sove i for køjen.

    jawi-037-1.JPG

5 Juli 2006 Søsyge

I dag fik vi sejl på. Vejret var lige tilpas stille, til at vi kunne gøre det uden problemer. Hans Jørgen, Dorte og Patrick kom på besøg, for at se båden med mast og det hele og for at få en kop kaffe. På trods af det stille vejr, fik Dorte det mere og mere dårligt. Så selvom vi lå fast fortøjrt i havnen, blev hun søsyg. Det er nok ikke hende vi får med ud at sejle. Patrick ville ellers gerne, men vi er endnu ikke helt klar.

Endnu en rigtig varm dag, med masser af sol, men ikke for meget vind til onsdagskapsejlerne.

3 juli 2006 op igen

Jens Kr  hentede mig på arbejde, og vi kørte direkte til Bork. Han havde aftalt med havnefoged Hans , at båden skulle hives op med havnekranen, så vi kunne tætne utætheden. Hans mente samtidigt at vi også skulle have masten på. Det havde vi ikke regnet med, så Jens Kr fik travlt med at montere de sidste ting på masten.

Vi  ringede efter Jakob Jespersen, som har sejlet i mange år. Hans og Jakob vidste præcis hvordan en mast skal monteres, så det tog ikke lang tid. Endnu en varm, solrig dag. Vi var hjemme ca 20,30

   5.JPG    4.JPG