Torsdag den 22. juli 2010

af | 25. juli 2010 | Generelt | 0 Kommentarer

Sent i går aftes lagde båd nr. 3 sig uden på os, så vi nu var 4 i alt og os som den mindste, godt klemt ind mod broen. Mange sejlere kender ikke til god lag på lag skik og orden. Dvs. man ligger stævn mod agter – skiftevis. Det yderste af de 4 var fra Grønland og på vej hjem igen. De skulle nu lige en smuttur over Shetlandsøerne.

En anden god skik, som mange sejlere åbenbart har glemt, det er at når der opstår en tom plads, flytter man sig over på den. Kl. 11 i formiddags lagde der stadig 3 både uden på os, mens der var helt fyldt med tomme pladser og den sidste sejlede kl. ca. 12.

Vi havde bestemt os til at blive en ekstra dag i Løgstør, så hvad det angår, var det sådan set ok, men en del af sejler og havnelivet er jo også at se andre sejle ud og ind og det eneste vi kunne se var bolværk til den ene side og 3 store sejlbåde til den anden. Foran og bagved var der motorbåde. 

Så snart den sidste havde flyttet sig, skyndte vi os at sejle Jawi over på den anden side af kanalen, så vi ikke skulle gå flere kilometer for at komme i bad m.m. og hvor vi har udsigt ligegyldig hvor mange der ligger sig udenpå. Heldigvis var vaskemaskinen i servicecenteret ledigt og jeg skyndte mig at sætte en vask over og snart efter vajede vasketøjet lystigt over det meste af Jawi. 

Der efter var vi en lille hyggetur i gågaden, hvor vi så meget energiske afrikanske dansere, men hvad  de er vel også vant til varmen :o) 

I skrivende stund (kl. 19.45) har vi 1 sejlbåd udenpå og de vender helt korrekt  så der er stadig håb for gode sejlerskikke :o)

ferie-2010-014.JPG  ferie-2010-005.JPG

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *