Forlod Gjøl kl. ca. 10 og fortsatte “kanalsejladsen” mod øst. Sidste gang vi tog turen forekom denne strækning endeløs, men i dag var det faktisk ikke så galt 🙂
Da vi nærmede os ålborg var der rigtig meget at se på.
Aalborg Sejlklub en sand masteskov og med sikkert temmelig dyre lejligheder i baggrunden.

Sjove kontraster ses over alt, nyt og gammelt, stort og småt.
Venstre bred flot modernisering af gammel silo, med nye tilbygninger.

Højre bred i smuk Boheme stil med selvbyg og det forhænden værende søms princip

Vi når ind til den nu berømte Jernbanebro og læser åbningstiderne – mon ikke de skulle sætte et nyt skilt op hvor der står – Døgnåbent?

Den manglende broklap gør det nu lidt nemmere – ingen ventetid – vi stryger lige igennem.

Lige efter Jernbanebroen kommer næste bro med lige så kedeligt et navn – Vejbroen 🙂 Heldigvis har Aalborg da forstået at gøre det hele lidt sjovere, ved at lave et dekorativt hus til brovagten

Aalborg Akvavit set fra søsiden

Selv industrien langs kanten af Limfjorden kan se både smuk og poetisk ud. Her kommer et lille udsnit

Langt om længe når vi til Hals – så langt øst på har vi ikke før sejlet. Hals er en rigtig hyggelig havn der er en del af byen og ikke “bare” en lystbådehavn. Det gør miljøet helt anderledes livligt og så er det lidt nemmere at handle ind, når man næsten kan træde fra båden og ind i butikken.
Undervejs fra Aalborg til Hals havde jeg undret mig over at vi ikke mødte flere store industriskibe, kun 2!
Det må ha’ været en undtagelse, for efter vi er kommet i havn har vi set adskillige sejle forbi.
Hvis du kigger bag alle mastene, kan du se et skib der fylder næsten hele billedets længde 🙂

Vejret her i aften er blevet til en rigtig sommeraften. Pludselig bagede solen ned og vi nød at spise vores hjemmelavede aftensmad – nye kartaofler, Venøbøffer med masser af svitsede forårsløg og hvidløg, samt en blandet salat. Til det delte vi en hel flaske rødvin – SKåL! – Bare rolig vi blev ikke snalrede, flasken var kun på 25 cl.
Udsigten er heller ikke dårlig, her kan vi se at lodsbåden er rigtig smukt placeret:

Lige som vi havde sunket den sidste bid Venøbøf, startede der musikalsk underholdning på havnen. Godt at den sidste bid mad var sunken, ellers var den helt sikkert kommet helt galt i halsen. Allerede den allerførste strofe skønsang var skærende falsk, og det fortsatte…
Jeg måtte da lige hen og tjekke hvad der foregik og fandt de skønneste mennesker der sang med liv og sjæl, mens enmandsorkesteret kæmpede for at holde tonen nogenlunde. Det var så falskt, men fantastisk dejligt og livsbekræftende