Torsdag 17. juli 2014

af | 27. juli 2014 | Generelt, Sejlerlinks | 0 Kommentarer

Løgstør endnu en gang…

Vi startede jo ferien i Løgstør, hvor kahytspensionisten ventede på os, efter at have holdt ferie i Jawi en uges tid. Det betød også at vi havde en bil holdende i Løgstør. Det er jo ganske smart, når nu den uheldige dæksdreng, skulle til kontrol med sin brækkede arm, på Randers Sygehus.

Så, kl. 7.55 afgang fra Hals. Efter en rolig sejlads gennem Ã…lborg, hvor begge broer stadig kunne åbne, lagde vi til kaj i Løgstør kl. ca 15.30. Lige sent nok, da der som regel er startet på 2. og 3. lag, i den gamle kanal på dette  tidspunkt.
Heldigvis er det kun armen og ikke hovedet der er noget galt med hos kaptajnen (dæksdrengen) og vi lagde kreativt til, alleryderst, men stadig mod træbroen, ud mod fjorden. Dvs. Stævnen lige kunne kysse broen og agterenden stak kun en anelse for langt ud. Det var nemt at få både skibshund og besætning i land, og så havde vi egen bord og bænk, lige ved siden af.

Skibshunden skulle straks ud at læse aviser og lette ben. Der var en del aviser fra sidst vi var der, som kunne genkendes. F.eks. ville han gerne ned ad den trappe, vi gik ned ad sidste gang. Da det stod på, mædte vi min (Kirstens) gamle chef 0g tidligere Targa 96 sejler Knud Kokholm. Det gav nogle lange snakke.

Om aftenen var der levende musik på havnen. Et band med musik fra da far var dreng og med sangere der ind imellem ramte tonerne og som var vældigt asynkrone.

Desuden blev vi også spillet til køjs. Den smukke tradition der efterhånden er i flere havne, hvor solen spilles ned med trompet. Først blev der spillet nogle musikstykker, så blev der holdt en pause, inden der blev spillet endnu et par smukke melodier. Det var det – smukt.  Men nej – efter en længere pause, blev der spillet yderligere et par melodier. Om trompetisten havde dårlig kortidshukommelse og havde glemt han var færdig, eller om der var et par snapse inden for vesten, ved vi ikke, men efter 3. seance var det slut 🙂

Skyerne trækker til

Skyerne trækker til

Sommer

Vil det mon regne?

Sommer

Nej, det holder tørvejr i Løgstør

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *