Sommeren 2021 Lørdag 10/7

af | 13. juli 2021 | Generelt | 0 Kommentarer

Gråvejr og blæst

Op kl. 6:30, himlen er grå og det er fin vind til sejl. Der findes en hurtig gang morgenmad og en god kop kaffe til at vågne på og Jawi gøres klar til at sætte kursen mod Årø, som er første stop på sommerens tur.

Max i kassen

Når det gynger lidt, er den lille letmatros ikke helt tryg, så kan midterstykket på den tredelte bænk, som Jens har konstrueret, vendes og så har vi den fineste hundekasse, hvor Max kan føle sig mere tryg og få lidt ekstra opmærksomhed.

Vi har tidligere prøvet at stikke stævnen ind i Årø Havn, men hurtigt trukket den tilbage igen. Der var overfyldt og ikke plads til Jawi. Belært af dette ankommer vi denne gang tidligt og der er masser af pladser at vælge imellem.

Kort efter ankomsten, begynder det at strømme til med sejlbåde, motorbåde og mennesker i forskellige størrelser og former og den lille færge spytter en pæn flok glade besøgende ud.

Skydækket forsvandt undervejs hertil og solen skinner lystigt på hele menageriet.

På havnen kan man leje en lille golfvogn og køre øen rundt. Det var vældig sjovt og hyggeligt, men seværdigheder var der ikke så mange af. Vi så dog både Alpacaer, vingård og vinmarker med mere.

Kæle alpacaer
Årø Vingård
Æblelikør fra vingårdens lille butik
Årø Havn

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *