På tur til Fur….

Næste step på rejsen er Fur. Ikke for at smage det ellers så kendte Fur bryg (vi er ikke øldrikkere), mere fordi det er meget lang tid siden vi har været der og havnen er bygget om siden vi var der sidst.

Vi forlader Løgstør med de syngende master, en meget overskyet og blæsende søndag formiddag.

Tunge skyer og klosteret i baggrunden

Det gynger en smule og den vandskrække skibshund er gået i gang med at gispe, men ryster ikke voldsomt. Da vi næsten er nået til Fur, er det strålende solskin og næsten ingen bølger og skibshunden falder mere til ro.

Den gispende skibshund

Fur Havn er blevet stor og flot. AP. Møllers penge er givet godt ud.
Vi finder en god hjørneplads. Her er der pludselig meget varmt. Vindstille og høj sol.

Lille udsnit af Fur Havn, kort tid får den er fyldt op med lystsejlere, der kommer efter os, i en jævn strøm

Max og jeg går ned til stranden og tænk, jeg får ham til at soppe sammen med mig. Men kun til knæene – altså hans knæ og han er jo temmelig lavbenet.

Max er en børnemagnet og voksne med for den sags skyld, skal ofte lige hilse på ham. Han tager det med stoisk ro, vi kommer vel fra Vestjylland.
I dag kom en lille flok syriske børn, hen og hilste på og snart efter kom fædrene til. De var alle rigtig søde og meget snakkesalige.

Jens var beslutsomt på vej ned i havnebassinet, for at fjerne de ruer, der har sat knobmåleren i stå. Altså beslutsomt til han fik dyppet storetåen i vandet så blev han enig med sig selv om, at det ikke var noget der hastede.

En beslutsom mand

De næste billeder viser at man sagtens kan lave mad i et meget lille køkken (kabys) og at man nogle gange må tage kreative midler i brug

Når begge blus er i brug

Så kan man da bare varme flutes på låget af panden