Søndag den 25. juli 2010

af | 26. juli 2010 | Generelt | 0 Kommentarer

Vi bestemte os for ikke at sejle længere østpå, vi var blevet lidt trætte af kanalsejladsen og synes vi stadig mangler at se en masse i Limfjorden. Så i stedet vendte vi skuden og satte kursen mod Nibe, hvor vi ikke før havde været.

Det kan virkelig anbefales. Her er smukt, lyst, venligt, masser af miljø¸ og masser af venlige mennesker. Havnefogeden er flink og snakkesalig og er vist en af havnens ildsjæle, der konstant kæmper for at forbedre havnemiljøet endnu mere.

Nibe Havn har nok de lækreste badefaciliteter jeg er stødt på indtil nu, der er restaurant og iskiosk og Netto ligger i gåafstand. Ud over dette er der friluftsbad med livredder, vognmandsrute og slæbebåd i miniformat.

vogn.JPG  ferie-2010-008.JPG  ferie-2010-007.JPG

Kl. 21.00 blev solen og flaget spillet ned med smukt trompetspil.

Så lige bortset fra et par højrøstede svenskere (MÆND!  kvinderne og børnene var meget afdæmpede) er her så dejligt at vi bliver en dag mere.

ferie-2010-004.JPG  ferie-2010-006.JPG  

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *