Igen er vi heldige med vejret!
Vi sejlede fra Amtoft kl. ca. 10.00 med kurs mod Jegindø, men fandt undervejs ud af, at vi må nok hellere tanke diesel i Nykøbing, det ville sådan ca. også passe med en lidt sen frokost.
Så da vi kommer til Nykøbing og styrer lige mod tankstedet, hvem står så der på kajen og kigger vores svenske naboer fra Thisted. Jeg tror de måske har fornemmet at vi ikke var så vilde med dem, for de skyndte sig at gå væk og det var vi ikke spor kede af.
Heldet var med os, man skal ringe efter havnefogeden når der skal tankes og ham mødte Jens Kr. på vej til toilettet. Han var ellers på vej hjem for at holde frokostpause, men ville gerne vente til vi havde tanket fin fyr!
Efter en bid brød, sejlede vi ud igen og kom til Jegindø ca. 16.00, her er nu rigtig hyggeligt, så måske bliver vi en ekstra dag vi får se!
Er der for resten nogle der ved hvad det norske flag med en kongekrone og et M står for? En stor flot sejlbåd med sådan et flag, er lige sejlet ind. Vi mødte den også på vej til ålborg.
0 kommentarer