Et uheld kommer sjældent alene….

Underligt at side bag rattet, efter adskillige dage i båden, men turen går mod Randers. Vi tager skibshunden med, men efterlader den dejlig kahytspensionist, som så vil jævne skidtet lidt på Jawi – dejligt!!

Mens Jens er inde på sygehuset og blive tjekket, venter Max og jeg udenfor. Det er meget varmt og der findes ikke en bænk vi kan slå os ned på. Mærkeligt!

Noget af ventetiden blev brugt til at ringe til Toyota i Randers. Der havde pludselig været en mærkelig lyd under bilen (jeg havde ikke kørt nogen eller noget over) og fra at kunne dreje rattet med lillefingeren, skulle jeg nu bruge både arme og ben (næsten) for at kunne svinge til højre og venstre. Jeg fik at vide at vi bare skulle komme, når Jens var færdig på sygehuset.

Heldigvis ser det ud til at armen vokser korrekt sammen og Jens bliver lukket ud med besked om, at blive kontrolleret ved egen læge om en 4 ugers tid.

Hos Toyota – husk det er nu fredag over middag – bliver vi taget godt i mod og Yaris’en kommer straks ind og bliver tjekket. Det er kileremmen til servostyringen. Med en kop gratis kaffe, sidder vi i en times tid og venter i skyggen under et lille myrefyldt træ.
En lille tudse fattigere, kører vi videre. Der skal handles lidt inden vi kører tilbage til Løgstør.

Vi finder en Kvickly og sætter kursen mod den. Yaris’en begynder højlydt at klage sig, piber og hyler. Jens mener det stadig er kileremmen. Jeg smutter hurtigt ind og handler og Jens ringer tilbage til værkstedet. Der er optaget – men så er der sikkert stadigt åbent.
Tilbage på værkstedet, hvor der fejes og skrubbes, nogle spiser is og hele stedet er i weekendhumør, er Jens og mekanikeren ikke helt enige om årsagen til hyleriet. Endnu en gang køres bilen ind på liften. Det viste sig at årsagen var hverken hvad Jens eller mekanikeren troede. Mekanikeren havde simpelthen ikke fået fjernet alt fra den gamle kilerem, så nu løb den nye helt skævt.
Mekanikeren undskyldte og forlangte ingen penge, men tilbyd os heller ikke en is som kompensation for endnu en ventetid.

På vej tilbage synes jeg virkeligt jeg havde fortjent et stop i Haverslev. Jeg havde trods alt brugt det meste af dagen på at vente. Heldigvis i godt selskab med skibshunden.
www.gavl-huset.dk er et af de fedeste hobbybutikker jeg har set. Et besøg værd 🙂

Tilbage i Løgstør kunne vi følge en nordmand, der var kommet lidt uden for sejlrenden og løbet på grund (kom dog selv fri igen) og en gammel fiskekutter, som et par af havnens originaler havde fået listet ud af havnen, men som egentlig ikke kunne sejle og derfor drev med østenvinden. Det skete vist af og til og havnefogeden gad ikke mere at gøre noget ved det. Et par barmhjertige personer i en lille pram, sejlede dog ud og hentede dem ind, inden det blev mørkt.

Igen spilles solen ned. Denne gang dog kun en serie af smukke melodier.

Løgstør

Løgstør

Løgstør