Den nye JaWi

af | 3. juli 2009 | Generelt | 0 Kommentarer

Vi skulle for første gang holde weekend i den nye båd.

En drønhed sommerdag, pakkede vi taske, proviant, skibssengetøjet og diverse andre nødvendigheder og kørte ud til den nye JaWi, som endelig var sat i vandet og gjort sejlklar.

Fedt med agterkahyt, hvor sengetøjet og tøjtaskerne bare kunne smides ned i, hvorefter mad, med mere, kunne stuves i forkahytten.

Køkkengrejet skulle nu finde sine nye rette pladser og der skulle for første gang kokkereres på kabyssens gaskomfur. Menuen bestod af flanksteak, pasta og tomatsauce. Grøntsagerne måtte vente til lørdag, når vi er kommet mere på plads.

Efter maden, slog vi et smut hen på cirkuspladsen, hvor et tysk cirkustelt spejlede sig i det blanke vand i Bork Havn. Elefanterne tog sandbade, kameler følte sig helt sikkert hjemme i den næsten ørkenagtige temperatur, og heste og hunde havde fornuftigt nok søgt skygge. Derefter en tur ned til fjorden for at beundre en fantastisk smuk solnedgang, der flot spejlede sig i det totalt blanke vand.

kirsten-bork-028-a.JPG   kirsten-bork-026-a.JPG

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *