2016 Sommerferie i Jawi – Torsdag 21.07.16

af | 21. juli 2016 | Generelt | 0 Kommentarer

Kahytspensionistens vandgang

Nu bagefter kan vi godt grine lidt af det og lave sjov, men i situationen var det ikke spor morsomt.
Kahytspensionisten faldt i havnen.
Hun stod tidligt op for at gå i bad, men trådte forkert da hun skulle fra borde. Helt fantastisk heldigt får hun “kun” en mega blå balle, der oppe hvor ryggen begynder at blive fræk :-), en lille bule i hovedet og en grundig forskrækkelse.
Kaptajn og skibshund var gået i land, på fælles morgentissetur og jeg sov min sødeste søvn, med skumpropper i ørerne og hørte absolut intet.
Kaptajn og hund hørte nogen råbe om hjælp og skyndte sig tilbage, men heldigvis var der en flink og hurtig svensker på nabobåden, som fik hjulpet min stakkels mor op. Jeg vågner først, da de kommer om bord på Jawi og den chokerede kahytspensionist, står rystende og ligner en druknet mus uden for cockpittet. Halvblind uden briller og med søvn i øjnene, får jeg fundet tørt tøj, håndklæde og shampoo til hende og sender hende op i bad. Jens får fisket toilettaske med mere op fra vandet, mens jeg selv får tøj på. Desværre ligger hendes briller nu på bunden af havnen. Heldigt nok var det hendes reservebriller og det kan ikke betale sig at dykke efter dem.
Jeg skynder mig op til klubhusets badeafdeling og sikrer mig at hun er ok. De forslåede steder inspiceres og på trods af de flotte farver, der efterhånden breder sig over den ene balle, er der ikke slået hul, eller brækkede lemmer.

Hun har taget den med ro i løbet af dagen. Er godt stiv og øm i den snart 80 årige krop, men er stadig ved godt mod. Hun er sej – hende kahytspensionisten.
Vi havde smuglet en six-pack god dansk øl ind i Sverige. Den blev foræret til den svenske redningsmand, med det resultat at de gange han er gået forbi siden, viser han tomlen op.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Her sidder hun og nyder solen om eftermiddagen efter uheldet.

Max blev hjemme og passede på hende, mens Jens og jeg tog til staden (Ængelholm) for at købe ind og skaffe noget svensk internet. Vi tog bussen og havde kontanter parat til den. Det bruger de ikke i Sveriges land og da chaufføren ikke gad vente på at vi fik fundet Visa/Dankortet frem, fik vi en gratis tur på ca. 4,5 km. Flink mand.
Da vi fik købt rigeligt med varer, tog vi en taxa tilbage – så var de penge ikke længere sparet.

Et af indkøbene var yderst lækkert marineret kød, som blev tilberedt på grillen. Så kahytspensionistens kommentar til sengetid var: “Det har, trods dårlig start, alligevel været en god dag”.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det er hårdt at være skibshund

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Udsigt fra den overdækkede grillplads

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Udsigt fra den overdækkede grillplads

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kaptajnen og skibshunden

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *