Halmstad Gæsthamn Najaden

Efter morgenkaffen, styrede Jawi afsted over det spejlblanke vand, med kurs mod Halmstad. Denne uge har bare haft et helt fantastisk vejr, skønt det ville nu have været sjovt at få lov til at hejse storsejlet. Det er trods alt en sejlbåd vi sejler i, og dæksdrengen går jo bare hen og bliver alt for doven.

Kahytspensionisten har det stadig fint og strikker sokker på livet løs, på trods af flere nyopdagede blå mærker.
Skibshunden og logskribenten er kravlet til køjs. Agterkahytten er ultimativt det bedste sted for den lille vandskrække bomuldshund. Der ryster han ikke konstant, gisper kun lidt pga varmen og kan både spise og drikke. Det indebærer dog at jeg kun kan få lov til at stikke næsen op og følge lidt med i sejladsen, i alleryderste tilfælde, hvis vi skal undgå en megastresset lille stakkel. Ikke den sjoveste måde at tilbringe sejladsen på, men hvad gør man ikke for den lille hund. Der sker fremskridt for hver gang og vi håber med tiden at han kan blive helt glad for at sejle.

Efter ca. 6 timer, ankom vi til indsejlingen til Halmstad. Vi skulle ind ad Nissan Ã…. Vi sprang over den første lystbådehavn, der er placeret næsten ude ved udmundingen og fortsatte op ad åen.
Vi fortsatte næsten til den første bro i byen, der er det muligt at fortøje i Halmstad Gæstehamn. Vi får en superfin plads lige neden for Sjømanskyrkan og får eftermiddagsgudstjenensten med fra første parket. Salmerne synges for af en virkelig flot sopran. Det er dog den længste gudstjeneste vi har oplevet.
Det smarteste ved Sjømanskyrkan er, at om dagen er den cafe og iskiosk. Den anden halvdel af bygningen, er havnekontor, køkken, bad og toiletter. Bedre bliver det ikke.

Havnen har også den hyggeligste og mest hjælpsomme havnefoged vi har mødt.