Mandag den 19. juli 2010

Når det endelig er rigtig sommer i Danmark, findes der bare ikke noget der er bedre.

Det bedste at foretage sig, når temperaturen kryber op ad, til det punkt hvor man begynder at stønne og sige: Pyh  nu har vi da vist fået hedebølge, det er at glide af sted over vandet med vinden agterind.

ny-jawi-002.JPG  ny-jawi-001.JPG

Sådan startede vores anden feriedag.

Skøn sejltur fra Struer, under Sallingsundbroen, (som stadig er høj nok :o) og til Nykøbing Mors, hvor vi ikke før har overnattet. Vi var heldig at finde en god plads i inderhavnen, tæt på toilet og bad og lige ved siden af det godt slidte skib Joy, der bl.a. har sejlet jorden rundt med sin ejer Hans Kokholm.

ny-jawi-006.JPG  ny-jawi-003.JPG  ny-jawi-009.JPG

I aften har vi forkælet os selv med god mad, ovnbagte rodfrugter og nye kartofler og rigtig gode steaks. Senere var der nybagt chokoladekage. Så min gode gasblusovn kom rigtig i anvendelse.

Søndag den 18. juli 2010

Efter at Janni og My havde kørt os til Lemvig Marina i går (Jawi havde vi sejlet der til 14 dage før), tog vi en ren slapper resten af lørdagen  nu var ferien endelig begyndt!

Søndag morgen, efter at have spist rundstykker, hentet ved den lille købmand på campingpladsen, sejlede vi af sted, med kurs mod Struer.

Dejlig sejltur. I strålende solskin, blå himmel med høje, lette sommer skyer, vind omkring 6-7 knob, der sammen med bølgerne puffede Jawi bag i, sejlede vi mod Oddesund broen, kun med forsejlet ude. Nu har vi jo god tid!

På den anden side af Oddesund broen, synes vi dog det gik lidt for langsomt og storsejlet blev der for foldet ud og det gik uden problemer til Struer.

Da vi sejlede forbi Venø, mindedes vi hvordan vi var blæst inde i Venø¸ havn i adskillige dage, sidste gang vi sejlede i Limfjorden og skønnede endnu mere på dagens dejlige sommervejr.

I Struer havn sejlede vi først over og fik tanket diesel, inden vi sejlede over i marinaen og fandt en fin plads. På grund af meget stærk sidevind, kom vi dog lidt amatøragtig ind på plads og jeg (Kirsten) tabte bådshagen i havnebassinet. Heldigvis var der en venlig sejler, der fiskede den op til os.

I Struer havn kan man rigtig se at det er sommerferie højsæson og at netop denne havn, ikke står øverst på prioritetslisten over idylliske havne der bare skal besøges, der er rigtig mange tomme bådpladser.

Struer Havn er nu heller ikke speciel smuk eller idyllisk, men der er gode faciliteter og flinke mennesker, bl.a. faldt vi i snak med et par hyggelige, ældre, skotske gutter, der for anden gang havde taget turen over Nordsøen for at besøge Nice Denmark

ny-jawi-002.JPG  ny-jawi-001.JPG