Sommer 2018 Limfjorden – Lørdag 14. juli

Ingen muslinger….

Der er liv i byen og vi er rundt at kigge på de mange forskellige boder.

Max elsker de mange hunde den møder på havnen

Deres heste er nu lidt underlige

Vi køber et af de fine spiraler med glaskugle, til at hænge op hjemme på terrassen.

Jeg er viist lidt heldig med det billede 🙂

Der er masser af kunst at se. Det er dejligt.

Vi får kigget os mætte på det hele. Køber Chorios til eftermiddagskaffen, som medbringes fra en lille pop-op kaffeshop, med en travl barista bag disken.

Vi havde planlagt at skulle smage den reklamerede Muslinge Tapas til aftensmaden og skibsdrengen løb hen for at tjekke det ud. Han vendte slukøret tilbage til skibskokken og meddelte, at der var lukket og slukket. Vi havde glemt at tjekke hvornår arrangementet sluttede.

Så ingen muslinger til os på muslingefestivalen 🙁

Sommer 2018 Limfjorden – Fredag 13. juli

Der købes ind…

Ind i mellem skal der ny proviant ombord. Eneste minus ved Løgstør er, at der er et godt stykke vej på gåben, til nærmeste fødevarebutik.
Vi tager nu ingen skade af at bruge benene og selv om det stadig er varmt, er temperaturen faldet en 4-5 grader siden i går og vinden er får masterne op sejlbådene til at synge.

Der er masser at kigge på undervejs. Festivalen er startet og der er boder overalt. Der sælger alt inden for hjemmelavet brugskunst og forskellige tilberedte fødevarer, fra den klassiske hotdog, musling hotdog, pulled pork burger – til Thai mad.
Selve muslingespisningen starter først i morgen. De hjemmelavede ting er af ret høj kvalitet og ingen boder indeholder “skrammel”, som man ser så mange andre steder.

Muslingefestival

Limfjordsmuseet i gang med de gamle muslingekogere

Vejen går langs vandet og visse steder, leder farverne og den stærke sol, næsten tanken hen på sydeuropæiske himmelstrøg, som f.eks. Grækenland.

Løgstør, kaptajnen og skibshunden

Udsigt fra Strandpromenaden

Alvorlig snak – mand og hund imellem

Sommer 2018 Limfjorden – Torsdag 12. juli

Stegende varmt…

26 grader, minimum vind.

I dag handler det om skygge og masser af væske.
Skibshunden gisper i varmen og jeg har lyst til at afkøle ham med koldt vand. Men vand og Max er to uforenelige masser, så vi anvender kun konceptet vand og hund, når han er så “stinky” at det kræver et bad. Ellers er vand kun til indvortes brug.

Hot dog

Max – vores helt unikke vinduesdekoration

Vi får ny nabo til styrbord og jeg begynder straks at charme med ham. Han er ualmindelig lækker og sender søde smil tilbage til mig.

Den nye nabo – Mikkel 2 år

Om aftenen begynder temperaturen at falde lidt og vi sidder og lytter til musik. En “sing along” sanger går sit bedste for at sætte nyt liv i gamle travere, men har ikke altid styr på teksten. Han er indledning til Løgstør Muslingefestival, som starter i morgen.

Solen er på vej ned og temperaturen falder en smule

Sommer 2018 Limfjorden – Onsdag 11. juli

På en skala fra 0-10….

Den utroligt vandskrække skibshund, der ryster af skræk bare vi vasker vinduer, startede i dag på ca. 7 på “ryste af skræk skalaen”, da vi i morges stævnede ud fra Nykøbing og satte kursen mod Løgstør. Efter ca. 1 times sejllads, smuttede han ned på ca. 5 på skræk-o-meteret, for at slutte på en 4’er det sidste stykke og helt ned på 0, da vi sejlede ind ad indsejlingen i Løgstør.

Til gengæld nyder han at være her. Der er masser af hunde at kigge på, snuse til og “danse” rundt med.

Vi startede tidligt ud fra Nykøbing og var allerede i Løgstør ved 11 tiden. Heldigvis for det, for vi fandt en rigtig god plads i en “bås”. Snart efter begyndte det at strømme ind med både i alle størrelser og de der ligger på langs i kanalen, ligger nu i 3 lag uden på hinanden.
Det samme med campingbusserne, de er også startet på 3. række.
På fredag starter muslingefestivalen og mange bliver sikkert for at få det med.

Det gør vi også 🙂

Endnu ligger de ikke i så mange lag, på langsiden

Campingbusser på stribe. Det ser ud til at vi skal have en ordenlig skylle, men efter få dråber regn, trak det væk igen

“Ovnen kan bruges til meget, her er der bagt drømmekage til eftermiddagskaffen. Til aftensmaden blev den brugt til lasagne.

Sommer 2018 Limfjorden – Tirsdag 10. juli

Vi sparer….

Vi er stadig i Nykøbing.

Vi sparer på energien og fortsætter “nydningen” fra i går.

Cafe Holmen Nykøbing mors

I dag sparer vi også lidt på pengene. I stedet for at købe det dyre kød hos slagteren, som vi gjorde i går, vandrede vi ned til Fakta og købte ind.
Rigelig aftensmad til 2 prs. pris 25 kr. Bestod af en lille grillbakke med 2 grill medister og 2 hakkebøf til 20 kr, samt en pose kartofler skåret i både (datovarer) til 5 kr.

Kaptajnen er vist ikke helt utilfreds med skibskokken

Kødet på panden og kartoflerne i “ovnen”, godt krydrede. Salaten sprang vi over i dag 🙂
Det smagte dejligt.

Ellers nåd vi bare det dejlige vejr. Hvor heldige kan man være.

sommer 2018 Limfjorden – Mandag 9. juli

Sommer, sol og Nykøbing

I dag har været en nyde dag.

Nyde at man har sommerferie.
Nyde at der på trods af en kølig vind (og dejligt afkølende), skinner solen og varmer dejligt.
Nyde at sove længe og vågne op til friskbagte rundstykker, som mand og hund har hentet.
Nyde at se det liv der er på havnen, og hvor godt gang der er i Cafe Holmen, som tidligere har været lidt sløj.
Nyde en lækker sandwich fra slagteren, som ligger få meter fra os. Så tæt på – at aftensmaden også hentes der.
Nyde at gå en tur ned i centrum og se hvad der sker der.
Nyde at man kan tage en lille “morfar/mormor”, fordi man ikke skal nå noget.

Jeg tror vi bliver i Nykøbing og tager en nyde dag igen i morgen 🙂

Dejlige Nykøbing Mors

Dejligt træskib. Den er da vist lidt større end vores 🙂

Skoleskibet Marilyn Anne fra Struer, lagde til kaj i Nykøbing og tog elever ombord

Der ligger Jawi, som den forreste

Sommer 2018 Limfjorden – Søndag 8. juli

Så er vi afsted

Vi ville lige tanke inden vi ville sejle til Nykøbing Mors. Desværre virkede tanken ikke.

Max og Struer Havn

Struer Havn

Med en halvfuld tank, masser af vind og sejl, bestemte vi os for at sejle uden at tanke. Godt man sejler med sejlbåd.

Den lille vandskrække skibshund, tog 4 timers sejllads ret godt. Lidt pusten og gispen, men ikke det helt store rysteri, som vi får har set. Det på trods af at det gyngede lidt.
Måske er den lille letmatros, ved at blive en fuldbåren sejler.

Efter en fin sejltur, hvor vi smuttede afsted med 6-7 knob, nåede vi til Nykøbing mors kl. ca 15, inden vinden for alvor tog fat. Vi fandt straks en fin plads at lægge til i og kunne så – ret sultne, sætte en kombineret frokost og eftermiddagskaffe til livs.

På vej under Sallingsund Broen

Sallingsundbroen set nedefra

Vi bliver her et par dage og vil se os lidt omkring i byen.

Nu hvor skibshunden og kaptajnen er tørnet ind, vil denne natteravn også se at finde køjen.

Sommer 2018 Limfjorden – Lørdag den 7. juli

Jubiii endelig sommerferie

Uanset hvor godt et job man har, så jubiii sommerferie 🙂

Aurisen er sendt på sommerlejr hos Toyota i Varde. Yarisen er proppet til randen med nødvendige og uundværlige unædvendige sommerferie ting.
Mand og skibshund er nyklippede og det samme er hækken.

Vi er klar!

I år er kahytspensionisten ikke med. Hun har valgt at gå i land og blive landkrabbe og nyde tilværelsen i sin nye lejlighed.

Jawi ligger allerede og venter på os i Struer. Jens fandt det gode havvejr og sejlede båden op langs kysten, for 3 uger siden.

Vi  vil først sejle videre i morgen, så i dag går med at pakke ud, stuve væk og slappe af. Der blev da også lige tid til at lave friskbagte boller i min lille ringformede oven, mens mand og hund tog en lille lur.

Min lille komfur ovn

Min lille komfur ovn

Skibshunden Max tager en lille lur