Jawi

Vildsund Marked...

Vi havde bestemt vi ville til Vildsund Marked. Vi sejlede der til, så vi kunne være der om formiddagen. Vi troede naivt at så kunne vi være heldige at få en plads.  😁

Der var proppet….

Heldigvis ligger Sundby Mors Havn lige på den anden side af broen. Så der parkerede vi Jawi.

Fra båden i Sundby Mors havn, er der udsigt til broen

Der efter vandrede vi over broen, i stegende varme og ind mellem de skyggeløse, vindstille boder og telte. Det var næsten umenneskeligt – i hvert tilfælde udyrligt.

Over broen

Pariserhjul i det fjerne

Snart nægtede Max at gå et skridt videre. Han havde fået vand undervejs, men nu havde han fået nok.

Vi fandt endelig et sted med skygge og en let brise, der endnu ikke var optaget og tog et hvil.

Vi fik hurtigt nok af at se på marked og gik tilbage over broen.

På hjemvejen ville Max dog gerne bæres.

Vi blev enige om at det var godt, der var overfyldt i Vildsund Havn, da vi kunne høre musikken tydeligt, hen over Limfjorden.

Aftenen falder på

Smukke Doverodde…

Næste destination Doverodde. Med sit store gamle silotårn, er den let at genkende.

Doverodde i det fjerne

Den markante silo

Flotte kugler foran siloen

Havnen er hyggelig, men toilet og badeforhold, er ikke noget at råbe hurra for.

Smukt er der dog.

Når man er fra Vestjylland, er det megahøje træer 😊

Lille vandkig, gennem fin smedejernslåge

Kaptajn og skibshund slapper af efter det “hårde” arbejde på båden 😉

Pyh – hvor er vi dovne… 

Der gik et par dage hvor jeg ikke fik skrevet log. Da jeg endelig fik taget mig sammen her i sommervarmen, havde vi intet internet og mikroskopisk signal på telefonen.

Nå, vi startede turen igen, ved at sejle fra Struer til Jegindø. Den er der ikke så meget at sige om. Det er en slidt gammel, lille fiskerihavn, med en havnefoged der ikke vidste hvor brede pælepladserne er, eller hvor dybt der er.

Vi valgte pælepladserne fra og lagde os med siden til broen. Det var ok.

Jegindø

Tillykke med fødselsdagen Peder. .

Efter at have afleveret Max hos hans elskede “bedstemor “, tog vi til en rigtig hyggelig fødselsdag kl. 12. Udendørs med masser af godt vejr og mennesker. Helstegt pattegris, is, rødvin, salater, lagkage, kransekage, sange, taler og masser af snak – bedre bliver det ikke.

Jeg fik ikke noget billede af fødselaren, men Max er jo altid god for et foto.

Skibshunden Max

Efter festen hentede vi Max og fik oveni aftensmaden, samt levninger med, inden vi kørte tilbage til Struer og Jawi.

Endnu 14 dages ferie forude …

Store vaskedag…

Efter en god nattesøvn i Struer og lidt indkøb, propper vi næsten 14 dages vasketøj ind i den blå, nu meget, meget støvende Yaris. Dvs. den blev lige rullet gennem en vaskehal, så vi kunene se de andre i trafikken.

Hjemme blev der snuset godt og grundigt efter katte. Altså af hunden 🐾

Mens vi har vugget på bølgen den blå, har datter, svigersøn og børnebørn indtaget vor tomme bolig i nogle dage. De to små piger blev hurtigt gode venner med naboens katte, så der var virkelig noget at snuse efter.

Foto lånt af Winnie 😊

Den tidligere Kahytspensionist (min mor Inga) har været så sød at vande vore udendørs krukker og vand til fugle og pindsvin – tusind tak mor ❤️

Hvad man dog møder på fjorden. .. 

Vi forlader Sillerslev, med kurs mod Struer. Der holder de blå Yaris parkeret, der skal køre os til fødselsdag.

Vi forlader Sillerslev

Inden vi når der til, møder vi foruden sejlende feriegæster som os selv, diverse andre fartøjer.

Vi har ikke sejlet længe før vi mødte et Hjemmeværnsfartøj

Det sejlende Hjemeværn

Kort tid efter passerede vi et slæbefartøj, der langsomt bugserede et eller andet meget langt. Det meste af det lange var under vand. Kun forenden, tæt på slæbebåden og agterenden laaangt efter, stak op af vandet.

Det lange fartøj efter slæbebåd

Ved Venø stødte vi så på en flok solbadere. De lå og gassede sig i sandet og vendte de runde maver mod solen.

Sæler i sigte

Til sidst, før Struer, smuttede vi lige foran Venøfærgen, før den kom på tværs af Venøsund.

I Struer fik vi så tanket diesel på Jawi, det lykkedes jo ikke sidste gang.

Jeg har lovet kaptajnen at skrive følgende:

I tanken kom der

88 L Shell GTL Diesel (GTL står for Gas To Liquid)

Pris 11,50 kr. pr. liter

Sillerslev havn….

Er en havn vi ikke tidligere har besøgt. Vi har ment den lød kedelig og det er ikke helt ved siden af 🙂

Vi sejlede fra Glyngøre om morgenen (ikke tidlig morgen – vi har jo ferie) og ankom her til før frokost. Igen en kort tur.

Foruden os, er der måske 2-3 andre gæstesejlere i havnen. Der er dog en fin lille café og så har de palmer på stranden.

Vi blev inviteret på kaffe af en af gæstesejlerne, som hjalp os med at fortøje. Det var hyggeligt.

For en sjælden gangs skyld overtog kaptajnen madlavningen. Han fandt ud af at caféen solgte andet en kaffe og hentede os lidt aftensmad der.

Tak for  mad.

Jeg fik ikke taget fotos i dag – jeg er nok ved at blive lidt doven. Jeg lover at der bliver nogle i morgen,

Vi vil sejle til Struer i morgen, ordne lidt forskelligt der og så køre en tur hjem fredag. Vi skal til en vens runde fødselsdag på lørdag. Derefter tilbage til Jawi og tage hul på de sidste 14 dage af vores ferie. Herligt!

Det vrimler med mænd….

Altså vandmænd.

I løbet af natten, er der dukket rigtig mange vandmænd op i havnen. Max er vældig fascineret af dem og bruger en del tid på at side på båden og kigge ned på dem.

Pludselig vrimlede det med vandmænd

De er faktisk ret smukke

vi vil videre til Glyngøre i dag. En meget kort tur, men vi prøver at tage nogle korte ture, for at gøre skibshunden lidt mere fortrolig med sejlladsen. så en tur på det stille vand, kræver godt nok motor, men samtidigt er der næsten ingen bølger.

Skibshunden hjælpes ombord

Kommer du? Vi sejler lige straks!

Vi tager afsked med Fur og den gode hjørneplads. En havn der er værd at besøge – især hvis man har børn med.

Undervejs til Glyngøre møder i Ø-hopperen Bertha K.

Netop som vi har lagt til, dumper vi ind i et interview til Skive Folkeblad. De taler med to Københavnerbåde (det var vist Helsingør, men for os jyder er alt der ovre jo København).

Himlen bliver virkelig mørk og fuld af regn og tordenvejr – men intet bliver det til – 10 dråber regn, det var alt.

Tordenskyer i Glyngøre

Kaptajnen putter 60 kr i en til dette beregnet kuvert (det er en frihavn og de 60 kr er til miljøafgifter) og putter den i postkassen ved havnekontoret. Straks efter møder han havnevagten (en noget ældre herre) og Jens fortæller ham at han har betalt og at pengene ligger i postkassen. Vagten siger at det skal han nok notere.
Da vagten senere går en runde for at kræve penge ind, har han glemt alt og vil have penge igen. Jens forklarer ham situationen. Vagten tror ikke helt på det og vi får ikke noget mærke at sætte på båden. Han vil dog tjekke når han kommer tilbage til kontoret. Vi hører ikke mere fra ham.

Aftenhimlen er dog utrolig smuk og kompenserer for det hele 🙂 Billedet er denne gang taget af Jens.

Aftenhimmel og solnedgang Glyngøre

Børnevenlig og fin….

Fur er virkelig børnevenlig og fin. Dejlig badestrand, superlækker legeplads. Masser af borde og bænke og virkelig smuk udsigt.

Så smukt som et postkort

Smuk sommerdag

Vi nyder den varme sydhavsstemning med høj sol og blå himmel. Samtidig sender vi en tanke til de stakkels landmænd, de må virkelig kunne mærke tørken nu.

Max bliver mere og mere modig, så længe fjorden er så blank som den er. Han kan se de små fisk der svømmer rundt i det klare vand og de små krabber der piler rundt på bunden.

Wow – den vandskrække skibshund sopper

Mmmm… det smagte godt!

På tur til Fur….

Næste step på rejsen er Fur. Ikke for at smage det ellers så kendte Fur bryg (vi er ikke øldrikkere), mere fordi det er meget lang tid siden vi har været der og havnen er bygget om siden vi var der sidst.

Vi forlader Løgstør med de syngende master, en meget overskyet og blæsende søndag formiddag.

Tunge skyer og klosteret i baggrunden

Det gynger en smule og den vandskrække skibshund er gået i gang med at gispe, men ryster ikke voldsomt. Da vi næsten er nået til Fur, er det strålende solskin og næsten ingen bølger og skibshunden falder mere til ro.

Den gispende skibshund

Fur Havn er blevet stor og flot. AP. Møllers penge er givet godt ud.
Vi finder en god hjørneplads. Her er der pludselig meget varmt. Vindstille og høj sol.

Lille udsnit af Fur Havn, kort tid før den er fyldt op med lystsejlere, der kommer efter os, i en jævn strøm

Max og jeg går ned til stranden og tænk, jeg får ham til at soppe sammen med mig. Men kun til knæene – altså hans knæ og han er jo temmelig lavbenet.

Max er en børnemagnet og voksne med for den sags skyld, skal ofte lige hilse på ham. Han tager det med stoisk ro, vi kommer vel fra Vestjylland.
I dag kom en lille flok syriske børn, hen og hilste på og snart efter kom fædrene til. De var alle rigtig søde og meget snakkesalige.

Jens var beslutsomt på vej ned i havnebassinet, for at fjerne de ruer, der har sat knobmåleren i stå. Altså beslutsomt til han fik dyppet storetåen i vandet så blev han enig med sig selv om, at det ikke var noget der hastede.

En beslutsom mand

De næste billeder viser at man sagtens kan lave mad i et meget lille køkken (kabys) og at man nogle gange må tage kreative midler i brug

Når begge blus er i brug

Så kan man da bare varme flutes på låget af panden