Abonner på
Poster
Kommentarer

Onsdag den 27. juli 2011

I dag vågnede vi op til en rigtig sommerdag. Solskin og ingen vind. Det sidste er jo selvfølgelig ikke så godt for en sejlbåd, men i betragtning af gårsdagens dårlige vejr – er det helt ok!
Morgenkaffen gled hurtigt ned og snart var både vi og JaWi klar til afsejling – denne gang er destinationen Struer – vi er jo for hjemadgående!

Sallingsundbroen

Ingen sejl oppe, vindmåleren gider knapt dreje rundt. Godt JaWi har en ok motor.
Stille

Vi glider pænt uden om Jegindø (den har vi slet ikke besøgt i år, men nu skal vi jo også til rund fødselsdag på Jegindø på næste lørdag) Senere passerer vi Venø og glemmer helt at kigge efter Christian Kjærs nedbrændte ejendom.
Struer1

I Struer havn finder vi en af de dyre pladser – ja altså ikke dyrt for os, da vi kun betaler 25 kr for en overnatning, men for fastliggerne, der her har eget lille bådehus til pladsen. Det er dog ikke finere end at landstrømmen ryger med et brag og en røgsky og Jens Kr. skaffer strøm til både os og nabobåden fra den næste række pladser.

Struer2

Lille indkøbstur ind i Struer. Jens Kr. får købt et filter, samt nyt lanterneglas til forstævnen. Jeg fik mig et par udsalgsting :-).

Resten af dagen er ren afslapning og nydelse af det gode vejr.

Skriv en kommentar