Abonner på
Poster
Kommentarer

Onsdag den 21. juli 2010

Hvor er vi heldige. Ingen tur sydpå kunne være bedre mht. vejret, end det vi oplever lige for øjeblikket.

Atter en dag med masser af sol og endda en god vind skråt ind til styrbord, så det gik for fulde sejl fra Nykøbing til Løgstør.

Vi nød turen og de smukke landskaber vi sejlede forbi og det eneste forstyrrende vi oplevede undervejs, var en temmelig stor motorbåd, der mente han skulle sejle slalom mellem sejlbådene. Dvs. han overhalede inden om en sejler bag os og uden om os, uden at sætte hastigheden ned og al det på trods af at der var rigtig meget vand uden sejlbåde, hvor han kunne have boltret sig uden at genere nogen. Hans båd har åbenbart været så dyr, at han tror han har fået Limfjorden med i handlen.

 

Vel ankommen til Løgstør, fik vi én af de sidste ledige kajpladser i Frederik d.VII’s kanal, vist det da ikke var den sidste. Her efter er det lag på lag princippet der gælder. Nu kl. 20.30, har vi to pænt store sejlbåde liggende uden på os og sådan er det vist også i resten af kanalen.

ferie-2010-012.JPG  ferie-2010-011.JPG 

Vi var lige en hurtig tur inde i byen, hvor jeg fik købt solbriller, der passer uden på mine egne briller (ikke clip-on), min skygge ”kasket” tog en helt anden kurs end Jawi, et sted mellem Nykøbing og Løgstør :o)

Det at der ligger så mange både, så tæt sammen, giver en hel speciel stemning. Folk snakker mere sammen og har travlt med at hjælpe hinanden.

Så rent faktisk er det ikke kun himlen, vandet og landet, der viser sig fra den bedste side – nej det gør vi og vore medmennesker også!

ferie-2010-001.JPG

     

 

 

Skriv en kommentar